2 tjenere til Filskov Kro
ER DU ÉN AF VORES NYE KOLLEGAER?
Vi søger 2 tjenere til at være en del af vores hverdag på Filskov Kro - det er ikke et krav at du er faglært, men erfaring vægter højt.
Vi søger 2 forskellige stillinger:
Én 30 timers stilling.
Én 30 til 40 timers stilling.
Hvad kan du forvente af os:
Fri hver 2. weekend.
Søndag er lukkedag i restauranten, og derfor er dette også en fridag, hvis ikke der er større selskaber.
Fast fridag om mandagen, udenfor højsæsonen.
Fleksibelt vagtplan.
Tæt samarbejde med ledelsen, og dermed også muligheden for at have indflydelse.
Sundhedsordning og pension
Løn efter kompetence
En af vores største styrker er, at vi er en lille kro, hvor der er plads til det enkelte menneske.
Med 15 fastansatte og omkring 25 reservetjenere er vi et team, hvor vi kender hinanden, og hvor der ikke er langt fra medarbejder til ledelse.
Hos os får du ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Vi tror på, at ansvar og tillid går hånd i hånd, og at de bedste idéer ofte kommer fra dem, der står midt i den daglige drift.
Vi gør en dyd ud af at se mennesket bag medarbejderen. Vi ved, at alle er forskellige, og at en god arbejdsplads ikke kun handler om faglige kompetencer, men også om trivsel, fællesskab og plads til livet uden for arbejdet.
Vi er måske en lille kro, men netop derfor har du mulighed for at gøre en stor forskel.
Hvad er Filskov Kro?
Filskov Kro er en traditionsrig kro beliggende mellem Billund og Grindsted, hvor vi kombinerer klassisk krostemning med moderne gastronomi og godt værtskab.
Vi tilbyder en bred vifte af oplevelser og arrangementer – lige fra à la carte og gourmetmiddage til bryllupper, konfirmationer, fødselsdage, mindesammenkomster og større selskaber. Derudover tilbyder vi mad ud af huset, møder og konferencer samt forskellige opholdspakker og overnatning på vores 32 hotelværelser.
Med fire selskabslokaler, en restaurant og konferencefaciliteter danner vi rammerne om både hverdagens hyggelige oplevelser og livets store begivenheder.
Hvad forventer vi af dig:
Erfaring indenfor selskaber, ala carte og den daglige drift.
Lysten til at udvikle og se på tingene med nye øjne.
Evnen og lysten til at møde gæsten i øjenhøjde og give dem en fantastisk oplevelse.
Vi ser gerne ansættelse pr. 01.02.2027, men kan godt være fleksibel på dette.
Lyder dette som noget for dig?
Så send en ansøgning på: bo@filskovkro.dk
Send din ansøgning til
Filskov Kro
bo@filskovkro.dk
Kopiér emailadressen og send din ansøgning fra dit eget mailprogram.