Restaurantchef til Kalas i Aarhus
Restaurantchef søges til Kalas - bliv en del af holdet
Hvem er vi?
Kalas er en dansk restaurant i hjertet af den populære Jægergårdsgade i Aarhus C. Vi har åbent til både frokost og aften alle ugens dage, og vi laver klassiske danske retter med stor respekt for råvarerne. Hos os handler det om betjening i øjenhøjde, hyggelige og moderne rammer - og om at hver eneste gæst går glad herfra.
Men Kalas er mere end god mad og en god beliggenhed. Vi er stolte af den kultur, vi har opbygget blandt vores medarbejdere. Hos os løfter vi i flok, tonen er rar, og vi passer på hinanden - både når det er stille, og når der er fuldt hus og tempoet er højt. Vi tror på, at et stærkt team på gulvet er forudsætningen for gode gæsteoplevelser, og det mærker man, når man er en del af holdet.
Hvem er du?
Du har erfaring fra lignende stillinger og forstår, hvad der binder det gode restaurantbesøg sammen. Du har øje for detaljen, holder hovedet koldt, og du løser problemerne - også når det går stærkt. Du er et naturligt omdrejningspunkt på gulvet, trives med ansvar og har lyst til at være med til at sætte retningen for et team, du selv er med til at løfte.
Lige så vigtigt som erfaringen er dit menneskesyn: Du bidrager til den gode tone, du har blik for dine kollegaer, og du forstår, at en rar arbejdsplads er noget, vi skaber sammen hver dag.
Hvad indebærer jobbet?
Som restaurantchef har du en fast vagtplan, hvor du fungerer som tjener på gulvet og er tæt på både gæster og kollegaer. Derudover har du ansvaret for:
- Bestilling af varer
- Koordinering og dækning af sygdom blandt personalet
- Planlægning og afvikling af selskaber
- Et tæt og godt samarbejde med køkkenet
Du bliver en central del af den daglige drift og med til at sikre, at Kalas altid leverer en oplevelse i topklasse - for både gæster og kollegaer.
Det praktiske
- Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- Opstart 1. august eller hurtigst muligt derefter
- Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og ud fra, hvad du kan bidrage med
- Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge
Lyder det som dig?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send din ansøgning til info@restaurantkalas.dk, så tager vi en snak om, hvordan du kan blive en del af holdet på Kalas.
Send din ansøgning til
Restaurant Kalas
info@restaurantkalas.dk
Kopiér emailadressen og send din ansøgning fra dit eget mailprogram.