Tjener hos Restaurant Kohalen i Aarhus
Restaurant Kohalen i Aarhus søger tjener.
Der findes restauranter, hvor alting skal gå stærkt. Og så findes der steder som vores hvor der skal gå hurtigt, når det skal hurtigt - men der skal også være plads til samvær og samtale
Vi er en gammel dansk restaurant i Aarhus, hvor vi serverer klassisk dansk mad, kolde øl og snaps – og hvor gæsterne kommer igen for den gode mad, den personlige service og den særlige stemning, man ikke kan købe sig til.
Nu mangler vi en tjener, som har lyst til at blive en del af holdet. Stilling er op 25- 30 timer pr uge og vagterne fordeler sig primært på dagsvagter i hverdagen samt noget weekend arbejde.
Du behøver ikke at have mange års erfaring. Hvis du har lysten til at lære, kommer du langt. Til gengæld forventer vi, at du taler og skriver dansk, møder til tiden, er ærlig, har et stort smil og kan bevare roen, også når restauranten er fyldt, og tempoet stiger.
Vi ser gerne, at du er minimum 23 år – og 25+ er en fordel.
Løn aftales efter kvalifikationer, og vi håber, du kan starte snarest muligt.
Hvis du kan se dig selv i et hus med traditioner, god stemning og masser af glade gæster, så glæder vi os til at høre fra dig.
Skriv en kort mail til
thomas@kohalen.dk