Kok Opslået 21.08.2026

Køkkenchef til Esbern Snare

Esbern Snare Brasserie & Cocktailbar Esbern Snare, Kalundborg

Søger køkkenchef til Esbern Snare Brasserie & Cocktailbar i Kalundborg

Esbern Snare ligger midt på gågaden i Kalundborg med brunch, frokost, aftenservering, cocktailbar og selskabslokale. Her kommer lokale stamgæster og gengangere, walk-ins, firmaer og selskaber – og i sommerhalvåret mange turister og sommerhusgæster.

Vi søger nu den køkkenchef, der skal stå i spidsen for køkkenet og udvikle det videre.

Køkkenet har sit afsæt i det nordiske med plads til danske klassikere og retter fra det klassiske brasseriekøkken. Fremover vil vi have et lidt mindre og skarpere kort, løfte niveauet og til gengæld skabe mere bevægelse hen over året med sæson, nye retter og skiftende månedsmenuer med flere serveringer. Dertil kommer selskaber, vinsmagninger og andre særlige aftener, hvor der skal udvikles menuer til anledningen.

Som køkkenchef får du:

  • Det faglige ansvar for køkkenet og dit hold
  • Stor frihed til selv at disponere din tid
  • Arbejde med både restaurant, selskaber og menuudvikling
  • Separat selskabskøkken med god plads til prep og udvikling
  • Kontorplads, hvor du kan arbejde uforstyrret
  • God bemanding, ordentlige vilkår og en løn, der passer til ansvaret

Nogle dage er din plads midt i service. Andre dage arbejder du med selskaber, næste menu eller udvikling. Som køkkenchef vurderer du selv, hvor din tid er bedst brugt.

Vi leder efter en dygtig og selvstændig kok, der kan sit håndværk, er en god leder og stadig har lyst til at udvikle sig. Du må gerne have erfaring fra gode køkkener, egne holdninger til mad og lyst til at bygge et stærkt hold omkring dig.

Du får det faglige ansvar for køkkenet og friheden til at sætte dit præg på, hvordan vi kommer derhen.

Vi har allerede et sted, der fungerer, og nogle fantastiske stamgæster, der kommer igen og igen. Ambitionen er, at maden skal fylde endnu mere i grunden til, at man vælger Esbern Snare.

Har du lyst til også at være lidt synlig omkring maden og køkkenet på vores sociale medier, er det et plus – men ikke et krav. Og er du lokal eller bor på Vestsjælland, er det selvfølgelig også et plus.

Ring på 22 85 44 00, skriv til mig på Messenger eller send dit CV til job@esbern-snare.dk.

Vi tager gerne en kop kaffe.

Esbern Snare
Kalundborg